Efter flere år med betydelige tab i Sverige har Netto-kæden fået ryddet op i organisationen og er klar til at indtage landet med discount med en satsning i milliardklassen, skriver Jyllands Posten.
- Vi har en meget aggressiv investeringsplan i Sverige, hvor vi ser store muligheder. Discount er forholdsvist nyt i landet, men nu er svenskerne ved at vænne sig til konceptet, siger Bent Holm, direktør for Netto i Sverige.
Netto rykkede ind på det svenske marked i 2002, og bortset fra et enkelt år har kæden haft underskud hvert år frem til 2014.
I Sverige findes ud over Netto kun discountkæden Lidl, mens der i Danmark er seks kæder, som dyster om kunderne.
Bent Holm siger til Jyllands Posten, at han ikke ser nogen grund til, at Netto i Sverige ikke skulle kunne bliver lige så stort som i Danmark.
